Primera semana en Valencia

Ifølge KU skal man lave en "Erfaringsrapport" efter sit Erasmusophold - her er hvad de konkret siger:

"Alle studerende skal udarbejde en rapport på min. 2 sider over studieopholdet. Rapporten vil først og fremmest blive anvendt som oplysningsmateriale for studerende, som overvejer et lignende studieophold, og må derfor gerne berøre alt - stort som småt, praktisk såvel som fagligt, som du selv ville have haft glæde af at vide inden afrejsen."

Derfor har jeg besluttet mig for at lave en blog, som jeg kan bruge som udgangspunkt til

erfaringsrapporten. Måske er der også nogen derhjemme der vil være glade for at kunne følge med :) Jeg ved ikke hvor tit jeg vil skrive, men i ny og næ er sikkert en meget god estimering :) Og slet ikke ligeså meget som denne første gang... Dette blogindlæg bliver nok lidt langt, da der er en masse info, som egentlig bare er for studerende, der tager på udrejse. Så hvis du vil skippe til det spændende, så jump til "Ugen der gak" der også er langt, fordi det er første gang jeg skriver....

Titlen betyder "Første uge i Valencia"

 

Forberedelse

Jeg skal studere datalogi et halvt år på Facultad de Informatica, de Universidad Politecnica de Valencia. Hvorfor kan du læse om her. Al forberedelse er gået utrolig smertefrit. KU har været lynende hurtige til at svare på mine mails, og alle papirer er gledet glat frem og tilbage i systemet uden problemer. Al information og vejledning er nemt tilgængelig på KU's sider, og derfor vil jeg ikke spilde tiden med at beskrive den del her, men her er et link. UPV's hjemmeside er en helt anden sag, den er mega rodet og svær at finde rundt på, men jeg fandt da ud af det til sidst. UPV har både været lidt sløve til at svare og også skrevet forkert mht. til det semester jeg havde søgt om. Nuvel - det har bare været smådetaljer, og det har egentlig ikke været svært at forberede sig.UPV - universitetet hvor jeg går :) Campus er enormt!

Mht bolig, så lejer jeg mit eget kollegieværelse ud imens jeg er væk. Jeg har ikke bestilt nogen bolig i Valencia hjemmefra. Man kan ellers bestille både kollegieværelser og familieophold gennem universitetet. Men jeg har i stedet valgt at tage ned og bo på hostel den første uge, imens jeg leder efter en bolig. Jeg føler mig mere tryg ved at kunne inspicere et værelse ved selvsyn, inden jeg begiver mig ud på at leje det i et halvt år.Maria forbereder (MegamegetSejt) Sushi til pågensynshygge :)

På Gensyn

Jeg rejste til Valencia en søndag, fredagen inden sagde jeg farvel til kollegaerne på Nota med fredagsøl og bytur - vi var på café, til russisk ortodoks julefrokost, på værtshus, og havde snoboldskamp på sortedammen - altså ude på isen :) Det var en virkelig god aften - tusind tak til alle jer der var med. Om lørdagen holdte jeg pågensynshygge med alle vennerne på kollegiet - det var også en virkelig god aften/nat - undskyld jeg forlod køkkenet i total uorden - håber på tilgivelse :)

Ankomst

På vej til Portland Bar - noget af det første jeg ser når jeg kommer op fra metroen: sol og palmer - yeah! :)Min far og Hasse var ude og sige på gensyn i lufthavnen, og vi spiste en hyggelig morgenmad i en lufthavnscafé (heldigvis betalte min far - muy caro!). Søndag d. 24. januar 2010 kl 10.55 lettede flyet. Det gik smertefrit med en mellemlanding på Mallorca (massere af pensionister i flyet), og jeg ankom i Valencia kl. 16. Der gik jeg til informationen og fik mig et kort over byen og metroruterne. Hjemmefra havde jeg, lidt for sent, forsøgt at bruge couchsurfing.com, til at finde et midlertidigt sted at bo den første uge imens jeg søgte efter et værelses jeg ku leje. En anden gang skal jeg nok skrive til couchsurfing-folket en måned i forvejen i stedet for kun 3 dage før, for der var ikke rigtig nogen der havde en sofa med så kort varsel. Jeg tog metroen til byen, og gik hen på en bar jeg havde fået anbefalet hjemmefra; Portland Bar. Der købte jeg en øl, og spurgte om der var nogen der kendte et godt hostel i nærheden. Det var der: en sød pige der selv var Erasmusstuderende (fra England tror jeg) forklarede mig, at da hun var kommet herned, havde hun boet på et hostel der hed "Home", og det var virkelig godt. Det var en underdrivelse. Jeg gik derhen checkede ind, har boet der en uge nu, og "Home" er nok det bedste hostel jeg nogensinde har boet på, og så koster det kun 15 € pr. nat.

Min første aften i Valencia - jeg gik en lille tur rundt i centrum - me gusta mucho! :) Plaza del Ayuntamiento Ud over palmer så er der også appelsintræer alle vegne - neat :) Smalle gader - et virvar af dem alle vegne, ikke til at finde rundt i men utrolig charmerendeHome's living room set fra oven (image(c): Dimitra Papadopoulou)

I mit midlertidige hjem har jeg mødt en masse søde mennesker, nogle af dem Erasmusstuderende som mig selv, og andre bare folk på ferie. Min primære opgave i den forgangne uge har været at finde et sted at bo og registrere mig på universitetet (UPV).Home's vaerelser havde virkelig funky wallpapers (image(c): Dimitra Papadopoulou)Wallpaper i stuen (image(c): Dimitra Papadopoulou)Home's living room (stuen) (image(c): Dimitra Papadopoulou)

Udsigten fra mit og Christos hostalværelse - bygningen hedder Lonja de la Seda ... den er på UNESCOS verdensarvsliste - jeg kender ikke helt dens historie endnu farvelade :) Un camino en el parque :) fontanas

Boligsøgning m.m.

 Jeg har i alt været ude og kigge på 4 værelser. Den første boede Iben fra mit turbospanskhold i - hun tog hjem i fredags, og jeg kunne overtage det efter hende. Lejligheden var gammel, men "antik"-charmerende. Det var ligefør jeg bare sagde ja, men jeg tænkte det måske var lidt dumt uden at have set noget andet, så jeg drog ud på den store værelsessøgning, som så mange andre udvekslingstuderende. Det er ikke et problem at finde et sted at bo i Valencia. Men baseret på det jeg selv har set, og hvad jeg hørt fra andre boligsøgende studerende hernede, så er der virkelig meget lort hernede. De fleste lejligheder er meget gamle og/eller slidte, og beskidte. Der bor typisk 3-4 folk (jeg kommer fra kollegie og synes ikke det er et problem, men flere andre synes at 4 var for meget). Hvis du skal søge lejligheder/værelser i Valencia er her et par hjemmesider du kan bruge:

http://valencia.loquo.com/ce/housing/rooms-for-rent-shared/302

http://www.upv.es/pls/oalu/sic_pisos.busca_piso?p_idioma=cMit værelse - der skal vist dekoreres og fyldes lidt op med ting :)

skrivebord og gaderobeskabog ellers er det bare om at besøge universitetet og gå rundt i gaderne - der hænger "alquilo habitaciones"-sedler alle vejne. Facil! Men giv dig god tid, og gå MeGeT rundt, for der er som sagt en del at sortere fra. Det 4. sted jeg fandt var nyt, rent, stort og ligger ca. 10-15 minutter på cykel fra universitetet (for nogen er det langt - for mig er det ideelt, og det ligger ved parken, og der er ikke for langt til centrum). Værelset var lidt dyrere end gennemsnittet, men man får også noget for pengene, så det tog jeg. Især fordi jeg havde hørt fra andre der havde jokket byen tynd, og fundet en masse andre lejligheder der var som nr. 2 og 3 jeg kiggede på; ikke værd at skrive hjem om. Tænk også over om der er dyne, køkkenudstyr, etc. i lejligheden - hvad har du brug for? (Jeg bruger min sovepose indtil marts, hvor jeg anskaffer mig en tynd sommerdyne :) )

Ugen der gak

På vej til en eller anden - undskyld 3. bar :)Jeg har som sagt mødt en masse mennesker i den forløbne uge: Jeg var i byen med Iben, hendes kæreste Niko, Chrisser (også fra turbospanskholdet) og en del af deres Valencia-venner - en af dem har jeg aftalt at klatre med hernede :) På "Home" boede Christos og Dimitra, der er fra grækenland, og også Erasmusstuderende. Christos bekymrede sig meget om boligsøgningen og over hvor alle de andre Erasmusstuderende var henne - jeg var bare glad for ikke at møde alt for mange af dem, da jeg hellere vil hable spansk med spanierne. Dimitra er meget tranquilla og tager en masse gode billeder Lucia og springvand foran Palau de la Música (nogle gange er der musik ved springvandet, og så springer det i takt til musikken) :) (image(c): Lucia Lu)af byen. På Home mødte jeg også Mary (Italien/Schweiz), Elene (Italien) og Lucia (spanien) - 3 piger på ferie - jeg tror de mødtes i Barcelona, men er ikke helt sikker... I hvert fald skulle Mary og Elene hjem tidligt om morgenen dagen efter jeg mødte dem, og så var Lucia helt alene, for hun sku først hjem om aftenen - det ku' vi jo ikke ha' så Lucia og jeg traskede rundt hele dagen, nød solen, springvand, park, palmer og livet - fue un muy bien dia :) Jeg fandt også ud af at nok kan jeg forstå en del, og snakke lidt, meeeen der er lidt vej endnu med det spansk dér - men alle siger jeg snakker godt (tror ikke de er høflige) - hvad de mener er vidst, at min udtale er god, og at de forstår alt hvad jeg siger. Men der er så bare ret meget jeg ikke kan sige - endnu :)

Christos, Mark, Dimitra og jeg på tur i Ciudad de las Artes y las Ciencias (image(c): Dimitra P.) På fuldmånetur i Ciudad de las Artes y las Ciencias med Zoe og Mark :) El Hemisférico Zoe og Mark :) El Hemisférico y Palacio de las Artes Reina Sofia Zoe (Australier) og Mark (Englænder) var endnu to jeg mødte på "Home". Mark studerer fysik og laver et halvårs projekt om refraction her i Valencia, Zoe var bare på ferie, og skulle videre dagen efter jeg rigtig faldt i snak med hende (hmmm håber ikke det bliver en tendens med hver eneste søde pige, jeg møder hernede... :) Mark, Zoe og jeg drog til en lille fest sammen lørdag aften - og det kræver lige en lille forhistorie: Da jeg havde snakket med the landlady, Carmen, i min nye lejlighed gik jeg bagefter ned på en lokal café på hjørnet "Colorado bar". Efter at have bestilt en sandwich, faldt jeg straks i snak med ejerne - 3 italienere - og den eneste anden gæst, en pige fra Ecuador, Gabriela, der boede lige i nærheden (aka hun var stamgæst). Inden jeg vidste af det, var jeg vidst også blevet stamgæst, og blev inviteret til fest lørdag aften i caféen - fantastisk :) De var rigtig søde og sjove. Keep in mind det hele foregår på spansk - niceness :) Fast forward til Zoe, Mark og jeg der tager afsted - jeg havde lokket dem med. Det var virkelig sjovt. Der var ikke særlig mange mennesker; ejerne, et par venner og en 5-6 Ecuadorianere, bl.a. Gaby (der styrede musikken; alt godt fra Ecuador) og hendes mor. Vi drak Mojitos, dansede og snakkede det meste af natten - det var helt vildt hyggeligt. Kl. halv 4 bestilte vi 3 øl para llevar - det var fuldmåne, og derfor var vi nødt til at gå til Ciudad de las Artes y las Ciencias for at se hvordan de mon ser ud i fuldmåneskær. De var en fantastisk tur - det så vildt godt ud. Kl 5 var vi tilbage på "Home". Zoe sku' med toget kl 7, så hende og jeg tog en allnighter, og jeg fulgte hende til toget - man er vel gentleman :)Mark og virkelig virkelig god tapas - et kunstværk på alle måder :-P

Søndag var en stener dag - læste 100 siders Stieg Larsson og tog ud og spiste noget usandsynlig godt tapas med Mark om aftenen.

Mandag morgen flyttede jeg ind i lejligheden, min adresse er:

Anders Iversen
Avda. Peris y Valero 173, piso 4 pta. 15
46005 Valencia
Spanien

Tlf: (+34)695281731

Mandag eftermiddag havde jeg mine første timer - men nu er vi i en ny uge - mere om det næste gang :)

Comments

Super syret

Hej Anders
Ser godt ud omend en smule syret
/Troels

Post new comment

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
This question is for testing whether you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.